-
Formål med at være tilmeldt som bruger på AutoUpdate
Det er en forudsætning, at du er tilmeldt som bruger på BilBasen, hvis du ønsker at: læse læse nyheder, se annoncer, bruge vores forum eller benytte andre tjenesteydelser på AutoUpdate.
-
Vilkår og aftaleindgåelse
Det er en betingelse for tilmelding som bruger på AutoUpdate, at du har accepteret disse vilkår. Brugerens markering af feltet ”Jeg har læst og accepterer AutoUpdates forretningsbetingelser”, skal anses for at udgøre en aftale mellem dig og BilBasen, hvorefter BilBasen og du er bundet af betingelserne. Betingelserne er i overensstemmelse med gældende lovgivning.
-
Tilmelding som bruger
- Tilmelding
Ved tilmelding som bruger på AutoUpdate får du mulighed for at benytte forskellige funktioner på hjemmesiden, der er afhængige af din brugerprofils status. Brugerstatus besluttes udelukkende af den/de udpegede administratorer af AutoUpdate for din virksomhed. Efter din tilmelding vil du pr. email modtage en bekræftelse, der indeholder dit brugernavn og kodeord. Brugernavn og kodeord er helt personlige oplysninger, som du er forpligtet til at holde for dig selv og derfor ikke må overdrage til andre. Det giver sikkerhed for, at det kun er dig, der kan benytte dine tilladelser på AutoUpdate.dk.
- Profilbaseret indhold
Visse profiler indeholder adgang til statistikmateriale, der kan være forbeholdst ansatte i visse positioner på din virksomhed og skal derfor behandles som fortroligt materiale efter aftale med din virksomhed. AutoUpdate kan ikke holdes ansvarlig for udbredelse af dette indhold.
- Spærring af din profil
Hvis du har mistanke eller viden om, at andre har fået kendskab til dit brugernavn og dit kodeord, skal du straks henvende dig til vores supportafdeling, så din brugerprofil på AutoUpdate kan blive spærret, eller dit kodeord kan blive ændret.
-
Datasikkerhed
- Personlige oplysninger
Når du tilmelder dig som bruger på AutoUpdate, bliver de oplysninger, som du afgiver ved tilmeldingen, registreret. Dine oplysninger bliver behandlet fortroligt, og er kun tilgængelige for dig og de betroede databaseansvarlige medarbejdere hos BilBasen. AutoUpdate videregiver eller sælger ikke dine oplysninger til tredjemand. Enhver undtagelse herfra kan og vil kun ske med din personlige accept. Det er dit ansvar, at dine personlige data til enhver tid er korrekte, og du kan altid ændre dine personlige data.
- Behandling af oplysninger
Behandlingen af alle personlige oplysninger sker i henhold til personoplysningsloven. Dine personlige oplysninger bruger vi i følgende sammenhænge: Når du logger dig ind på AutoUpdate, besluttes adgange til forskellige afdelinger af AutoUpdate ud fra din brugerprofil. Når du opretter et forum-indlæg, tilknyttes dette dine kontaktoplysninger. Derudover foretager vi statistiske beregninger på baggrund af oplysninger om indlogning og erhvervelse af ydelser. I disse statistiske beregninger er det ikke muligt at henføre data til specifikke personer. Resultaterne af vores statistiske beregninger bruger vi bl.a. i forbindelse med at udvikle forbedringer på BilBasen.
- Ajourføring af oplysninger
Vi foretager løbende en kontrol af rigtigheden af de registrerede personoplysninger med henblik på at sikre, at vores databaseserver er fuldt opdateret og kun indeholder korrekte data. I den forbindelse er du tillige forpligtet til at ajourføre dine personlige oplysninger, hvis der sker ændringer i disse. Alternativt kan du påpege overfor din virksomheds administrator, at der er sket en ændring i forbindelse med din profil på AutoUpdate.
- Cookies
Cookies er en mindre programkode, som bliver gemt på din computer, så computeren kan huske dig på et senere tidspunkt. AutoUpdate er baseret på anvendelse af cookies. Du kan til enhver tid slette disse cookies. Såfremt du har indstillet din browser til ikke at acceptere cookies, kan der forekomme problemer med brugen af AutoUpdate.
-
Udsendelse af e-mails til dig
AutoUpdate forbeholder sig ret til elektronisk at sende relevant information, nyheder eller tilbud til aktive brugere og annoncører. E-mails, som vi automatisk udsender, kan indeholde reklamer fra tredjemandsleverandører. E-mails, som du aktivt beder om at få tilsendt, kan indeholde reklamer fra tredjemandsleverandører.
-
Ophør
Såfremt du vil ophøre med at være oprettet som bruger på AutoUpdate, skal du kontakte vores kundeserviceafdeling, eller henvende dig til din virksomheds administrator og få ham eller hende til at slette dig.
-
Ophavsrettigheder
Al information der ligger på AutoUpdate.dk er BilBasens ejendom. Enhver distribution af materiale, udover hvad der anses som privat brug, kræver samtykke fra BilBasen
-
Links
Det er ikke tilladt at etablere links til AutoUpdate.dk på en sådan måde at AutoUpdate fremtræder i det fremmede websites frame. Det er ikke tilladt organiseret at oprette dybe links til AutoUpdates indhold uden forudgående aftale med BilBasen. Der må alene linkes til forsiden.
-
Support eller reklamation
Hvis du har brug for hjælp i forbindelse med din brug af AutoUpdate, eller hvis du ønsker at fremsætte såvel ros som reklamation, kan du henvende dig til vores kundeserviceafdeling.
Åbningstider for kundeserviceafdelingen:
Mandag - torsdag: 8.30-16.30
Fredag: 8.30-16.00
Tlf.nr: 70 20 01 43 - E-mail-adresse: autoupdate@bilbasen.dk
AutoUpdate c/o Bil Markedet ApS, Bredskifte Allé 11, 8210 Aarhus V., CVR: 20618175
-
Ansvarsfraskrivelse
BilBasen er ikke erstatningsansvarlig for tab ved udnyttelse af de ydelser der stilles til rådighed på AutoUpdate. Uden at begrænse det generelle i det foregående, er BilBasen endvidere ikke erstatningsansvarlig for tab, som skyldes: Nedbrud i og/eller svigtende adgang til IT-systemer eller ødelæggelse/beskadigelser af data i disse systemer, der kan henføres til nedennævnte begivenheder, uanset at det er BilBasen, der står for driften af systemerne. Svigt i strømforsyning eller telekommunikation hos BilBasen. Lovindgreb. Terror eller hærværk (herunder computervirus og -hacking), uroligheder, oprør, sabotage, krig eller naturkatastrofer. Strejke, lockout, boykot eller blokade, uanset om konflikten er rettet mod eller iværksat af BilBasen selv eller dennes organisation, og uanset konfliktens årsag. Det gælder også, når konflikten kun rammer dele af BilBasen, eller andre forhold og omstændigheder, som er uden for BilBasens kontrol. BilBasen forholder sig ikke til de indtastede priser og data
-
Misligholdelse af vilkår
BilBasen forbeholder sig retten til uden varsel at slette dig som bruger, såfremt du misligholder nærværende vilkår. BilBasen ønsker naturligvis et godt forhold til enhver af vores brugere, og vores supportafdeling vil i tilfælde af misbrug, som hovedregel kontakte dig med henblik på at finde ud af, om misbruget skyldes en uforsætlig handling fra din side. Du bør dog i alle tilfælde, hvor du er i tvivl om regler og vilkår, henvende dig til vores supportafdeling, så du kan få vejledning i og forklaring på korrekt brug af AutoUpdate.
-
Ændring af vilkår
BilBasen forbeholder sig ret til med 14 dages varsel at ændre nærværende vilkår samt priser. Meddelelse om ændringer vil blive sendt til den emailadresse, som står i din "Din BilBase" på BilBasen og/eller offentliggjort på AutoUpdate.