På udstillingen i Paris sidst på måneden viser Renault en faceliftet Laguna. Her er ny front og bagende, og kabinen får en overhaling.
CO2-udslippet er sænket på alle motorer, og med den 110-hestes udgave af 1,5-liters dieselen er det nu nede på 120 g/km. 4-hjulsstyring bliver muligt som ekstraudstyr på den 180-hestes dCi 180 diesel.
Laguna vil kunne leveres med Carminat TomTom Live navigation og Bose sound system. Priser og specifikationer følger i Paris 2. oktober.