Hollandsk letvægter med 340 turbo-hk

Hollandsk letvægter med 340 turbo-hk

Donkervoort præsenterer coupé med 5-cyl. turbomotor fra Audi


Af: Steen Bachmann
19/12-11 Send til ven Print

Efter to et halvt års udviklingsarbejde præsenterer Donkervoort Automobielen i Holland en ny generation af sin sportsvogn. Navnet er GTO, og udviklingen er sket i nært samarbejde med Audi Quattro GmbH.

Ved et lukket arrangement for nuværende ejere og fans i december 2011 solgte Donkervoort halvdelen af produktionen i 2012 på 25 biler.

De første 25 stk. af GTO leveres med den brølende 2,5-liters 5-cyl. turbomotor fra Audi RS3, der her yder 340 hk og 450 Nm fra ved 1.600 o/min. Der meldes om en egenvægt på omkring 700 kg takket være udbredt brug af kulfiber, og det betyder eksplosive fartressourcer.

Se Bil Magasinets test af den forrygende Donkervoort D8 GT


GTO er 35 cm længere og 15 cm bredere end forgængeren, hvilket har været nødvendigt for at få plads ude foran til Audis 2,5-liters motor, der ligger på langs. Der er kun anvendt omkring 25 pct. af komponenterne fra forgængeren - resten af delene er udviklet specifikt til GTO. Derfor har bilen på billederne chassisnummer "0".

Den 5-cylindrede motor er omkring 30 kg lettere end den 4-cyl. 1,8-liters turbomotor, som Donkervoort normalt anvender og som også stammer fra Audi.

Bil Magasinet videotest: Donkervoort D8 GT

"For at opnå så lav vægt som muligt har vi blandt andet redesignet indsugningsmanifolden i samarbejde med Audi. Det har givet mulighed for at lade motoren få mere luft, og derfor kan man via en knap på instrumentbordet (race module switch) få adgang til 60 hk mere. Med 400 hk på baghjulene har vi fundet det nødvendigt også at give bilen traction control - som den første Donkervoort nogensinde. Men det skal du naturligvis kun bruge i regnvejr," fortæller Joop Donkervoort.

Rørgitterchassiset i aluminium er beklædt med paneler i kulfiber, hvilket giver både lav vægt og større stivhed. Hver dør er fremstillet i ét stykke kulfiber og vejer kun 980 gram, og her er udviklet nye krængningsstabilisatorer for og bag.

Produktionen indledes i 2012, og de første gadebiler godkendt til brug i EU forventes at kunne leveres i begyndelsen af 2013. Prisen fra fabrikken begynder ved €100.000 (750.000 kr.), hvilket vil sige ca. 2,4 mio. kr. på danske plader.

© 2012 Bil Markedet ApS - a part of eBay Classifieds Group Forretningsbetingelser | Presse | Annoncering | Kontakt os
Præsenteres i samarbejde med
bilbasen.dk - Danmarks største markedsplads for køb og salg af brugte biler     BilBasen - Dit Bilmarked     Bilinfo A/S     Bilmagasinet     Engrosfaxen