Toyota oplyser, at de holder verdenspremiere på en ny kompakt mini-MPV på udstillingen i Paris sidst på måneden. Verso S bliver under fire meter lang og får plads til fem personer. De bageste tre sæder vil kunne skydes fleksibelt og fjernes helt, men tekniske specifikationer og motorudvalg offentliggøres først på pressedagene to dage før udstillingen åbner 2. oktober.
Yderligere nyheder i Paris
* konceptbilen FT86, som vi så første gang i Genève tidligere på året
* markering af 10-års jubilæet for Toyota full hybrid technology
* Prius Plug-in Hybrid og præsentation af den kommende udvikling af Hybrid Synergy Drive
* ny kabine i Toyota iQ
* nyt multimediesystem til Aygo
Bil Magasinet er til stede og rapporterer live her på hjemmesiden.