Test: Audis svar på den nye BMW 3-serie

Test: Audis svar på den nye BMW 3-serie

Den faceliftede A4 ligner sig selv, men på teknikfronten sker der ting og sager


Af: Steen Bachmann
24/1-12 Send til ven Print

A4 er suværent den vigtigste bil for Audi. Den, der giver smør på brødet, som man siger. Den er allerede en giga-succes, hvilket nok er årsagen til, at der ikke ændres radikalt på designet. Ehrmm, og så lige det faktum at den jo SKAL ligne de øvrige Audi-modeller - ikke mindst den netop faceliftede A5.

Men dykker vi ned under overfladen er der faktisk sket små revolutioner.

I gennemsnit udleder motorerne nu 11 pct. mindre CO², og særligt den reviderede 1,8-liters TFSI-motor er interessant. Med et solidt moment på 320 Nm ved 1.400 o/min og 170 hk allerede ved 3.800 o/min minder den næsten om en diesel på effektkurven, og forbruget er da heller ikke langt fra en oliebrænders. Med 17,5 km/l er det en forbedring på 18 pct. i forhold til den gamle 1,8’er med 160 hk.

Men det bedste er, at den føles agil og veloplagt - og ikke langt bagefter den større 2,0 TFSI med 211 hk.

Jeg styrer 1,8’eren op på de små bjergveje på vej mod den portugisiske by Mucifal. Vejen snor sig op og ned langs Atlanterhavskysten. Et oplagt sted at efterprøve dynamikken. Audi-drive systemet er standard i A4 og byder på fem forskellige køreprogrammer: Eco, Comfort, Auto, Dynamic og Individual.

Mærkbar forskel på indstilling af styretøj
Overraskende nok foretrækker jeg Auto frem for Dynamic her. Styretøjet bliver lidt for tungt i Dynamic på bjergvejene. Auto justerer det i forhold til bl.a. farten, men havde jeg tålmodighed, kunne jeg naturligvis bare lave min egen cocktail af styretøjs- og speederrespons-indstillinger i Individual-programmet (samt undervogn hvis du har sat kryds ved adaptiv undervogn).

Styretøjet er et nyt elektro-mekanisk et af slagsen. Meget oppe i tiden, da hver en brændstof-optimering som bekendt spiller ind. Denne sparer sølle tre liter for hver 1.000 km, men mange bække små som bekendt. Start/stop-systemet, der er standard, sparer yderligere tre liter for hver 1.000 km.

Nå, styretøjet er heldigvis ganske præcist, og jeg mærker ikke noget til, at elektronikken i princippet kobler fra (for at spare naturligvis), når der køres ligeud - måske fordi jeg kører på en bjergvej så det vil være ret dumt! Jeg er stået tidlig op for at sikre mig en bil (de russiske journalister holder sig ikke tilbage fra at stikke af med hele testflåden), så asfalten er morgen-fugtig og ESC-lampen blinker lystigt. Primært ud ad kurverne, men bagenden danser lystigt med under hårde nedbremsninger. Gearstangen til den velafstemte 6-trins gearkasse motioneres flittigt mellem 2. og 3. i en lang serie af giftige kurver. I de lave udvekslinger ligger trinene tæt, længere oppe er den mere højgearet. Det virker perfekt.

Avanceret indsprøjtning
Den manuelle gearkasse er integreret i det fælles kølesystem “Innovative Thermal Management”, hvilket betyder, at gearolien ved koldstart opnår korrekt temperatur langt hurtigere og køles aktivt af et fælles kølesystem, når den er varm. Den nye Porsche 911 benytter et lignende system.

Gevinsten er mindre friktion og slidtage og derfor ultimativt mindre forbrug. 1,8 TFSI har også både direkte og indirekte indsprøjtning. Det lyder tosset, men den indirekte virker bedre ved cruising, hvor den direkte indsprøjtning er aktiv ved start og accelerationer.

Så er der udstødningsmanifolden, der er integreret i topstykket og kølesystemet. Det sørger for optimal udstødningstemperatur, igen noget der kommer forbruget til gode. Jo, nørderne hos Audi har haft en fest med at udvikle den 1,8’er. Ikke så få nye teknikker bidrager til det fine forhold mellem ydelse/forbrug. Ja, faktisk påstår Audi selv, at A4 er blandt verdens bedste på det område.

Mindste diesel gør det utrolig godt
Er du til diesel, er der også masser at vælge mellem. Jeg prøvede intro-TDI’en, en 2,0 med 136 hk. GE-NI-AL! Al den kraft, du har brug for, og slet ingen træls diesellyd at spore (her kan BMW lære noget). Endnu

© 2012 Bil Markedet ApS - a part of eBay Classifieds Group Forretningsbetingelser | Presse | Annoncering | Kontakt os
Præsenteres i samarbejde med
bilbasen.dk - Danmarks største markedsplads for køb og salg af brugte biler     BilBasen - Dit Bilmarked     Bilinfo A/S     Bilmagasinet     Engrosfaxen