Who ya gonna call?

Who ya gonna call?

Cadillac 1959 Ghost Buster-edition til salg på britisk auktion. Mindstepris: Knap 700.000 kr.


Af: Steen Bachmann
3/9-10 Send til ven Print


Denne 1959 Cadillac S&S ambulance har haft noget af et liv. Den britiske bilbygger Chris Reynolds fandt den hos en kirke i Maryland, USA, hvor den blev brugt i kirkeparader. Taget var fjernet, og bilens skæbne var ifølge Chris værre end døden.

Chris Reynolds fik den sejlet til England og har ifølge ham selv brugt mere end £65.000 på at restaurere og ombygge den til en nøjagtig replika af ambulancen fra 1994-filmen Ghost Buster. Den er siden blevet anvendt som blikfang og udlejning.

Ambulancen vejer 2,55 ton og er 609 cm lang. Motoren er en bigblock V8 på 6,5 liter, og du skal ikke regne med at køre mere end 4 km/l, hedder det i pressemeddelelsen fra Historics at Brooklands, hvor bilen kommer på auktion 25. september.

Vi har ingen anelse om, hvordan Chris har kunnet bruge et så stort beløb, for det er kun det ydre, der er ombygget til en replika af spøgelsesjæger-bilen. I kabinen har Chris brugt mere end 50.000 kr. på at montere komplet læderinteriør og tre læderbænke.

"Bilens mystiske udtryk står i stærk kontrast til det meget virkelige arbejde med at bringe den til live - og prisen for det! Den skulle skrottes, da jeg fandt den, og restaureringen udviklede sig til kærlighed. Jeg håber at finde et nyt hjem til den," siger Chris Reynolds, der forventer bud i størrelsesordenen £75.000-£85.000 (670.000-750.000 kr.).


Andre eksotikere på auktionen


1964 Aston Martin DB5 Convertible

Et af kun 123 byggede eksemplarer. Leveres urestaureret, har kun haft få ejere, står køreklar og med original hardtop.
Vurdering: £350.000-£450.000 (3,1-4,0 mio. kr.)


1965 Ferrari 250 GTO Evocazione

Rekreation af den ubetalelige 250 GTO baseret på en original, højrestyret 330 GT med matching numbers. Målet har været at bygge en nøjagtig kopi af den eneste højrestyrede 4-liters, 5-gears Ferrari 250 GTO, som Ferrari byggede til Le Mans. Bilen har deltaget i et beskedent antal historiske motorløb, og har vist sig særdeles konkurrencedygtig i sin klasse. Leveres indregistreret og køreklar.
Vurdering: £190.000-£240.000 (1,7-2,2 mio. kr.)


1964 Austin Mini Cooper S MkI


Mini Cooper S 1275 MkI S første gang indregistreret 31. august 1964. Motoren er den eftertragtede 1275 cm3, og bilen fremstår original og køreklar.
Vurdering: £25.000-£29.000 (220.000-260.000 kr.)

© 2012 Bil Markedet ApS - a part of eBay Classifieds Group Forretningsbetingelser | Presse | Annoncering | Kontakt os
Præsenteres i samarbejde med
bilbasen.dk - Danmarks største markedsplads for køb og salg af brugte biler     BilBasen - Dit Bilmarked     Bilinfo A/S     Bilmagasinet     Engrosfaxen